Handelsbetingelser erhverv

Generelt 
Hos Agro Machines og SB-Flex har vi ingen krav om mindste køb. På billeder i prislisten og på hjemmesiden kan farverne se lidt anderledes ud, end i virkeligheden. Der tages forbehold for trykfejl, prisændringer og udsolgte varer.

Fragt
Agro Machines og SB-Flex fremsender varerne enten som pakker med GLS erhvervspakke (standardpakke eller pakkeshop). 

Når du bestiller i webshoppen, får du mulighed for at vælge, at du ønsker pakken sendt med GLS pakkeshop eller standardpakke. 
Fragtprisen er altid den samme, uanset om du vælger at få sendt til gls pakkeshop eller som standard erhvervspakke med gls. 

Vælger du pakkeshop kan du selv bestemme hvilken pakkeshop ved at indtaste dit postnummer.
Vælger du på adressen som modtager af pakken, eller også skal der være et sted hvor pakken kan stilles uden kvittering.

Betalingsbetingelser ved betaling med kort
Priser i Webshoppen opgives ekskl. moms ved hver vare samt ekskl. og inkl. moms i indkøbskurven og på ordrebekræftelsen. Fragtpriser samt evt. rabatter fremgår af indkøbskurven.

Faktura fremsendes på mail når varerne er afsendt og stemples “betalt”, så du kan se, at den er betalt online.
Beløbet trækkes ikke fra din konto før alle varer er afsendt fra Agro Machines og SB-Flex lager. 

Agro Machines og SB-Flex forbeholder sig ejendomsretten over enhver leverance, indtil betaling har fundet sted. Priser i Agro Machines og SB-Flex’s prisliste, på hjemmesiden samt i tilbud opgives altid ekskl. moms. Disse priser er gældende dagspriser og kan til enhver tid ændres af Agro Machines og SB-Flex. Hos Agro Machines og SB-Flex kan der i webshoppen betales med følgende korttyper: Dankort, Visa/Dankort, Visa, Visa Electron, Maestro, MasterCard og JCB.

Betalingsbetingelser ved køb pr. kredit
Fakturaen vedlægges varen eller fremsendes med posten efterfølgende, hvis leveringsadresse og faktureringsadresse ikke er den samme. Nederst på fakturaen finder du FIK-koder til brug ved overførsel af beløbet, ligesom når du betaler et girokort. 

Du kan kun få kredit, hvis du er momsregistreret og ikke er registreret hos RKI. Vi giver kun kredit til virksomheder.

Alle der ønsker at få kredit, bliver kreditvurderet hos Dansk KreditorService A/S ved første køb.
Vi forbeholder os ret til at afslå at give kredit til en virksomhed, i så fald vil du modtage en mail kort tid efter bestilling.

Betalingsbetingelserne for kredit-kunder er 14 dage netto.
Hvis betalingen sker efter forfaldsdato pålægges 4 % i rente pr. påbegyndt måned. Yderligere pålægges rykkergebyr kr. 200,00 ekskl. moms pr. rykker. Agro Machines og SB-Flex forbeholder sig ejendomsretten over enhver leverance, indtil betaling har fundet sted. Faktura til offentlige virksomheder fremsendes elektronisk ved at vælge EAN-betaling under betaling når du går til kassen.

Reklamation/returnering
Varer som er leveret forkert eller har mangler ved leveringen, hvor Agro Machines og SB-Flex bærer skylden herfor, ombyttes uden ekstra omkostninger for kunden. Hvis du kan se, at varen har taget skade under transport, f.eks. hvis kassen med varerne er gået i stykker, er du forpligtet til at underrette fragtmanden. Du skal sørge for, at chaufføren på fragtbrevet noterer og kvitterer for skaderne.  

Varer tages kun retur mod forudgående aftale, du bestemmer selv om du vil sende en mail eller ringe til osÅrsagen til dette er, at vi forbereder returneringen så snart vi får besked om den fra dig. Det vil sige, at vi opretter den på forhånd i vores system, så du automatisk får en kreditnota og evt. betalt beløb tilbagebetalt inden for 2 hverdage.

Varer købt hos Agro Machines og SB-Flex kan returneres indenfor 14 dage efter købet,
såfremt varen stadig er i væsentlig samme stand, som den var, da køber fik den i hænde. Køber skal selv betale fragten frem og tilbage. Varens beløb returneres, så snart vi har modtaget pakken retur. Varer som ikke er standard-lagervarer fratrækkes 50 % i returneringsgebyr.

Det er dit eget ansvar at varerne er ordentligt emballeret når du sender retur til os, så de ikke går i stykker under transporten. Er varen blevet beskadiget kan vi ikke godkende returneringen, og du skal i så fald selv sørge for at afhente den hos os igen.

Korrekt leverede varer som ikke er opbevaret korrekt, som er bestilt specielt hjem, som ikke er standard varer på lageret, som er leveret i specielle mål eller med påtryk tages ikke retur.

Leveringstid
leveringstiden er på 4 arbejdsdage, hvis du bestiller inden kl. 13.00. Under normale omstændigheder vil du modtage pakken dagen efter, men det kan ske, at pakken bliver forsinket, f.eks. i tilfælde af kraftigt snevejr, hvis fragtmanden mister pakken eller lign.
Når pakken er afsendt fra vores lager, modtager du en mail med trackingnummer, så du har mulighed for selv at spore pakken.

Leveringstiden på varer som ikke er på lager, afhænger af Agro Machines og SB-Flex leverandørers leveringstid.

Skulle varerne mod forventning ikke kunne leveres til aftalt tid, f.eks. i tilfælde af restordrer hos producenten, kontakter vi dig pr. mail eller telefon inden for ganske kort tid og du kan herefter vælge, om du fortsat ønsker levering. Du kan altid få leveringstiden oplyst pr. mail: info@sb-flex.com

Udenlandske kunder / Foreign customers
Kunder fra Grønland, Norge og Sverige kan bestille i webshoppen og efterfølgende betale ved kontooverførsel, før varen afsendes.

Ved køb i webshoppen angiver man Land.

Efter bestilling vil i modtage en mail med fragtpris til pågældende land og i har der efter mulighed for at afbestille ordren, hvis fragtprisen ikke levede op til forventning.

Kunder som ønsker levering i andre lande end ovennævnte, kan aftale nærmere ved henvendelse på mail: info@sb-flex.com.

Deutsche Kunden können online bestellen bei www.sb-flex.com.

Customers from other European countries can order online at www.sb-flex.com.

Varer med påtryk/specielle mål
Ved bestilling af varer med påtryk fremsendes korrektur pr. mail eller post efter aftale. Ved bestilling af påtryk fremsendes kvalitetsprøver samt korrektur efter ønske. Ved bestilling af varer fremstillet i specielt mål, fremsendes håndskåret prøve i det rigtige format efter ønske.  

 

Indkøbskurv